Annonce

Annonce

Brev:

6 mdr. og mange opvågninger om natten


8. maj 2019

Alder:
6 mdr.

6 mdr. og mange opvågninger om natten

Kære Helen,

Så er vi tilbage igen :)

Vores skønne dreng på knap 6 mdr. har altid sovet godt om natten. Siden han var knap 2 mdr. har han sovet fra ca. 21.00 – 07.30 med 2 til 3 opvågninger, hvor han blev ammet.

I forbindelse med at vi har været på ferie er han begyndt at sove meget uroligt om natten og vågner mellem 6-8 gange. Nogle gange lykkedes det mig, at få ham til at sove videre med en kærlig hånd på maven og shhh lyde – dog langtfra hver gang. Resultatet er, at han ammes 4-6 gange om natten. Vi havde håbet på, at han ville komme tilbage til sin vanlig rytme, efter ferien, men sådan er det ikke gået.

Herhjemme sover han i sin egen seng, ved siden af vores dobbeltseng. På ferien har han sovet sammen med os i dobbeltsengen. På ferien har vi overholdt hans sædvanlige rytme og putte tider døgnet igennem og han har været glad og tilfreds ferien igennem.

Han har i en lang periode været plaget af børneeksem, hvilket helt sikkert er en medvirkende faktor til hans uro om natten, han klør og kradser sig selv i søvne. Børneeksemet er også blevet forværret på turen. Han er ved at blive udredt ved en hudlæge, men desværre har vi endnu ikke fundet mirakelmidlet, der får eksemet til at forsvinde.

Ernæringsmæssigt ammes han og derudover får han en flaske med MME inden formiddagsluren og når han puttes om aftenen (60 ml morgen og 90 ml aften), ...


Annonce

... da jeg ikke helt har mælk nok. Vi er begyndt med grød til middag for en uges tid siden, hvilket har gået rigtig godt. Han tager fint på (vejer 7,5 kg og følger sin vægtkurve).

Jeg er i tvivl om han måske ikke spiser nok om dagen (måske jeg har mindre mælk end før) eller om han blot finder trøst fra alt kløeriget ved at sutte på mit bryst. Han spiser dog hver gang og sutter ikke bare.

Mit spørgsmål er hvordan jeg skal håndtere de mange opvågninger om natten? Jeg er bange for at lære ham, at det er om natten han skal spise. Kan du eventuelt komme med en ide til en dagsplan til ham?

Om dagen sover han godt, ca. 2 timer til formiddag og 2 timer til middag og en powernap sent på dagen. Om formiddagen i barnevognen og de andre lure i sin egen seng, da det er for varmt til at sove udenfor (vi bor i syd Europa).

Jeg plejer at hjælpe ham videre i søvnen efter 30-40 min, da han ellers vågner. Det gør jeg ved at ligge en hånd på hans mave, når han begynder at blive urolig. Dog er jeg blevet i tvivl om jeg bør gøre dette, eller om jeg herved hjælper ham til at jeg altid står klar og han derved ikke selv lærer at skifte imellem de forskellige søvnfaser?

Vi har købt og læst din gode bog omkring børn og søvn, vi ønsker bare lidt hjælp til at få det indført i vores lille familie og vide om vi mon griber det rigtigt an.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce